Kiwi har samlet 105 butikker på landsplan, og ifølge kædedirektør Carsten Hansen vinder kæden nu markedsandele efter en runde med moderniseringer i butikkerne. Det skriver Jyllands-Posten.
Nu skal væksten hentes ved ekspansion.
Den første Kiwi-storbutik åbnes i denne uge i Randers, som blandt andet indeholder egen bagerbutik, postkontor og en stor vinafdeling.
Det nye koncept hænger også sammen med, at ejeren Dagrofa erstatter SuperBest og Eurospar med den nye kæde Meny i løbet af 2015. Nogle af butikkerne vil omdannes til Meny eller Spar, mens andre vil blive til store Kiwi-butikker.